Hovedstaden Kalder
Det er med stor sorg og gråd i pennen, at vi må sige farvel til vores mangeårige medarbejder, Lars Erik.
Bomben sprang i forsommeren 1996, da Lars Erik pludselig midt i
"Kald det kærlighed" (eller var det "Velkommen i den grønne lund") udbrød: "Jeg flytter til København". Vi holdt alle straks inde med det som vi nu hver især foretog os og kiggede, ja, nærmest nedstirrede, denne brutale og, "er der nogen, som har mangel på situationsfornemmelse, er det mig", synder.Alt gik i stå. Selv de af sølvbryllupsgæsterne, som havde opdaget, vi ikke spillede mere, vendte sig mod orkesteret
og overdængede det med fy-råb, plastickrus og halvspiste kalkuninderlår. Helvede brød løs. Så løs, at nogle af de ældre gæster senere sammenlignede det med 9. april 1940. Alle råbte i munden på hinanden og slåskampe begyndte så småt at tage form rundt omkring i lokalet. Kurt's Kvintet så sig nødsaget til at forlade scenen meget hurtigt, hvilket betyder, at hvis netop du har et eller flere billige instrumenter til salg, kontakt da venligst et af orkesterets medlemmer.Senere i band-bilen på vej mod Århus, forsøgte vi så at få ud af Lars Erik, hvad meningen med alt dette var. Det skulle vi aldrig have gjort. Lars Erik, eller Bent som han jo oftere og oftere blev kaldt, klappede i som en østers og var tavs hele vejen hjem. Ikke et eneste ord kunne vi få ud af ham. Ikke engang løftet om en stor isdessert, fik ham til at åbne munden.
Pludselig en dag var han så væk. Væk, væk, væk.
Vi ankom, som sædvanligt, en torsdag aften til øvning, men kun for at finde hans ungkarlehybel forladt. Nu var gode råd dyre.
Efter en kort rådslagning besluttede vi dog at gennemføre øveren uden Lars Erik. Det skulle vi aldrig have forsøgt at gøre. Vi kunne simpelthen ikke få det til at svinge uden ham.
Vi savnede hans hjemmesko og hans 2 halve med ost. Vi savnede hans røde Champion jogging-buxer og hans "jeg hænger lige vasketøj op". Og sidst men ikke mindst, savnede vi hans evigt ringende mobil-telefon.
Vi forsøgte efterfølgende at få kontakt med ham igennem hans forældre, men heller ikke de vidste hvor han var. Tilsidst henvendte vi os så til Dialogcentret i Århus for at høre, om de kunne hjælpe os. Dialogcentret ringede cirka en måned senere til undertegnede og fortalte, at Lars Erik var blevet hentet til Sjælland af en for centret hidtil ukendt gruppe, hvis formål var at hjernevaske stakkels Lars Erik og senere skulle han så være ankermand i en fusion mellem The Cliffters, Kandis og Gnags.
Vi fandt Lars Erik i et usselt kælderhummer i en forstad til København, tydeligt afkræftet og meget forvirret. Han kunne ikke umiddelbart genkende os, men med billeder og lyde lykkedes det os langt om længe at nå ind gennem hans tykke skal af løgne og tomme løfter.
Vi fik kontakt til en socialrådgiver, Gert, som strax tog Lars Erik under sine beskyttende batikfarvede vinger. Gert fik hurtigt det store sociale makineri til snurre og Lars Erik kom strax til afprogrammering hos Ali Haman. "Det går fint", udtalte Ali efter 3 dage,"han er allerede holdt op med at ryge".
Der gik en måned og vi tog igen kontakt til Ali. Han udtalte, at han ikke kunne gøre mere og nu var resten op til Lars Erik selv.
Så gik turen igen København for Kurt`s Kvintet. Det, der kom os i møde, var en ny og helt anden Lars Erik og det lykkedes os endda at få et lille smil frem på hans læber da vi fortalte gamle job-anekdoter.
Efter et par dage efter fortalte han, hvordan han var blevet fikseret og i timevis var tvunget til at høre dobbelt-casetten "18 Gyldne Hits" af og med De Gyldne Løver.
I dag, 3 uger efter vores sidste besøg, går Lars Erik så rundt i Københavns lange gader og leder efter sit drømme-job. Han har søgt på alle de aviser og blade
som han mener har noget på hjerte. Bl.a. Land og Folk og Min Hest. Desværre er det eneste job han er blevet tilbudt, en stilling som journalistsisk medarbejder på månedsmagasinet "EUROMAN". "Det er det sidste sted i verden jeg vil arbejde", udtaler Lars Erik til Kurt's Avis og fortsætter, " Mage til overfladisk Yuppie-forherligelse skal man lede længe efter"."Bare navnet leder jo tankerne hen på Reeperbahn i Hamburg. Føj for den lede", slutter Lars Erik.
Vi har, som en del af Lars Eriks terapi, tilbudt ham et job her på Kurt's Avis og han vil kunne opleves som gæsteskriBent for første gang i denne udgave. Vi vil ikke i Kurt's Kvintet lægge skjul på at vi savner ham meget, men vi vil altid regne ham som, om ikke fuldbyrdet medlem, så ihvertfald medlem af inderkredsen omkring Kurt's Kvintet.
Lars Erik fik 10 gode år i K.K.
TAK.
jr.