30 år - det hemmelige jubilæum!

 

30 år i rampelyset går ikke upåagtet hen

"Fem store jubilæumsfester er det blevet til, men nu kan det være nok", udtaler flere fremtrædende medlemmer af Kurt's Kvintet. "Ikke at vi ikke har den samme dybe respekt for alle vore mange fans som altid, men vi er ved at være noget nedslidte efter al den kalas, vi har været en del af igennem alle de år".

Afholdes i dybeste stilhed

Derfor har Kvintetten, der i dag tæller hele syv medlemmer, valgt at holde en smuk jubilæumshøjtidelighed for kun de allernærmeste - og i dybeste stilhed. "Men vi vil stadigvæk være at finde i forsamlingshusene og på blokvognene landet over", lover en samstemmende Kvintet. "Og glæd jer til om fem år - da er en stor del af Kvintetten gået på pension" - dog ikke fra den musikalske metier, forstås. "Så der vil være bedre tid til at feste!"
Så til den tid er der nok noget større i vente!

Gaven til alle fans

For dog ikke at skuffe alle de forventningsfulde fans, har Kurt's Kvintet fået digitaliseret hele den store samling af Kurt's Avis, der ind til nu tæller hele 15 udgivelser.

Du kan se alle numrene ved at klikke her

Aviserne er skannet ind på en så smart måde, at du selv kan printe dem ud og samle dem, så de fremtræder som helt dugfriske aviser. Det har dog den lille ulempe, at det er lidt svært at navigere rundt i de enkeler aviser på nettet, men vi tiltror vore læsere store evner!

God læselyst!

 

Kurt's Kvintet