Ægte porno

Lad mig sige det rent ud: Når du bor i Århus på 45. år, skal du ikke foretage sig noget, du ikke kan stå inde for.

Ellers vil du dagen efter blive konfronteret med din ugerning.

Nu er der for så vidt ikke noget ondt i at købe en videofilm, heller ikke hvis der er tale om - lad os kalde en spade for en spade - en hardcore pornofilm.

Men jeg må nok alligevel have haft en art dårlig samvittighed, da jeg for nylig selv skulle købe sådan en.

Hør her: Til min fødselsdag fik jeg et gavekort. Det er der i og for sig heller ikke noget unormalt i. Men det var udstedt til en butik i Nørregade, der hedder Eroworld. Her skulle de angiveligt handle med "erotiske artikler og hjælpemidler", men der er nok nærmere her tale om en ægte pornoshop. Det vender vi tilbage til.

Nå, jeg må tilstå, jeg havde lidt problemer med at få indløst mit gavekort. Og det var nok frygten for i første omgang at blive set gå ind i en pornoforretning og i anden omgang at blive set med en pornofilm i hånden, der var årsag til min træghed.

Det første problem troede jeg løst ved at tage min unge ven Jørgen med ind til Eroworld. Efter besøget fandt jeg ud af, at Ejnar, en af min kones kolleger, bor lige over forretningen. Om han så os, får jeg nok aldrig at vide. Grundet det delikate emne vil min kone (der kender hele historien!) ikke spørge Ejnar. Og hvis han har set os, vil han næppe fortælle det til hende.

("Tænk, jeg så din mand komme med en ung mand (i hånden?) - og de gik ind på en bøssebar" - eller hvordan det nu ville udvikle sig).

Nå, Jørgen og jeg kom ind i den såkaldte erotiske forretning. Bag disken sad en gammel, fed mand med fedtet hår. Vi fik lov til at kigge - både forrest i butikken og ude bagved. Forrest var de almindelige artikler: Massagestave, dildoer og andet, som man efterhånden kan få i et hvert supermarked. Heriblandt "ordinære pornofilm".

Ude bagved var de lidt mere specielle film. Det kunne være med heste eller hunde. Og i det allerhelligste, allerbagest, var de helt smalle film. Her skelner vi helt ned til pekingeser, rotweiler og irsk hønsehund. Men så var prisen også oppe på de 3000 kr. for en enkelt video.

Vi valgte en hel straight film med pornodronningen Tracy Adams, der netop kostede de 100 kr., mit gavekort lød på.

Så kom mit andet problem. Ingen måtte se, at jeg havde filmen med.

Jeg havde selvfølgelig medbragt en neutral plasticbærepose og var iklædt en løstsiddende jakke med store lommer.

Men jeg var også helt sikker på, at jeg ville møde en eller anden bekendt på vej hjem i bussen, der straks ville tage fat i min jakke og spørge: "Hvad har du dog i lommen - må jeg se?"

Her kommer så min list:

Jeg ville sige: "Jeg har en pornofilm, og den er købt for et gavekort, jeg fik til min fødselsdag".

Min bekendte ville sige: "Ja, det kan man altid komme og sige".

Nu ville jeg så trække mit trumfkort frem: "Ja, men her skal du se, her har jeg en fotokopi af gavekortet!!!!"

Og mine ord ville virke troværdige.

Selv om Jørgen og jeg var rundt og se på byen bagefter,blev jeg dog ikke grebet på fersk gerning .

Og filmen - hvordan var den?

Jo, kære læser, jeg lånte den straks til Jørgen som tak for hjælpen. Ved første afspilning blev den spist af Jørgens video, så det står stadigvæk hen i det uvisse!