Kurt’s Kvintet:

-Springbræt eller faldgrube?

Så skete det igen. For anden gang i Kvintettens historie, har et af medlemmerne valgt at flytte væk fra linie 4s rute. (Frydenlund mod Skåde).

Også denne gang drejer det sig om en som og at der ligesom også hedder Lars Erik og trutter i trompet. Og, nøjagtig ligesom sidst, hundredevis af kilometer fra basen i Højbjerg.

I forlængelse heraf fristes man til at spørge, om det er instrumentvalget, navnet eller simpelthen gode gamle KK, som får folk til at skifte skattekontor.

Da man ikke kan gøre noget ved navnet og instrumentet (allerede der står oddsene

jo dårligt) har vi i denne artikel valgt at tage fat i Kvintettens indflydelse på, eller afvisning af, det enkelte medlem. I og dette tilfælde Lars Erikerne. Overskriften kunne ligesågodt have været: "Lars Erikerne mod rosset".

Og, det er ingen hemmelighed, det der har ramt hårdest er, at vi, igen, ikke er blevet rådspurgt. Det er som om, i begge tilfælde, at L.E.erne har været bange for konsekvenserne af deres valg og for, at vi samlet har kunnet snakke dem fra det.

Lige præcis det, at vi (altså resten, eller resterne, af Kvintetten) føler os dolkede i ryggen gør, at vi må spørge, om vi har hjulpet folk på vej eller blevet misbrugt på det skammeligste. Som vi har det nu, er vi mest tilbøjelige til at tro det sidste.

Vi synes de (altså L.E.erne) har glemt, hvem det var der tog en fattig gymnasie-elev og en nylig afvænnet popstjerne, under vingerne. Jo, de spiller da fint og er hyle-skægge, men det var jo ikke derfor vi optog dem i fællesskabet. KK ser nemlig sig selv mere som en humanitær organisation end et orkester. (Og som en kombination af disse, har vi da også spredt glæde (og go’ musik) til mangen en familiefest og andre sammenkomster af selskabelig art). Derfor steg forbavselsen og choket da også til uanede højder, da L.E.II også valgte at tage sit gode tøj og gå.

Det er i tider som disse, at man må kigge tilbage og se på, hvad der egentlig gik galt og hvem der så sidder tilbage med aben. Det har vi så brugt de sidste uger på og er kommet frem til, at KK did not have (a) sexual relationship whit that woman og er også fuldstændig uskyldig i sagen Lars Erikerne mod KK.

De er derfor begge blevet bedt om strax at aflevere deres officielle KK skjorter og deres noder. De er derudover blevet frataget retten til at sige:

  1. At de er medlemmer af KK,
  2. At de er med i den absolutte inderkreds omkring KK,
  3. At de er med i inderkredsen af KK,
  4. At de er KK-prospects og
  5. At de er KK-hang-around(s).

 

Det har været et drastisk skridt at tage, men som et anonymt medlem (identiteten kendt af red.) har sagt: "Hvis vi ikke gør noget nu, kunne dette jo være begyndelsen på enden og pludselig er vi nede på 5 mand i kvintetten".

Når dette er sagt, skal det dog også frem, at vi arbejder på en gæsteoptræden af de 2 Lars Eriker til vort 20-års jubilæum og de har begge, uafhængigt af hinanden, sagt:"Hvis jeg når at spare SÅ mange penge op, vil jeg meget gerne komme".

KK