Mødepligt – Mødesvigt

Hvornår er det OK at melde fra til orkester-nytårs-kur(t)??

I vores orkester er det ALDRIG tilladt at melde fra til julefrokostlignende arrangementer. (Medmindre konen/kærestens vand lige er gået).

Hvorfor skete det så i år?? På trods af omhyggelig planlægning valgte et af medlemmerne (vi kan kalde ham OLE. Se også konkurrencen senere i denne artikel) i sidste øjeblik at sige nej til dette ellers så skønne tiltag. Det gav selvfølgelig en masse bøvl mht. pladsreservationer og en betragtelig større udgift til resten af orkestret. Derfor var humøret da også en smule lunkent ved afgangen fra Århus Banegård den lørdag formiddag. Men, ikke længe efter vi havde fået os plantet på de skønne, bløde førsteklasses-sæder, steg humøret strax og festen kunne begynde. Så, kære OLE, her er hvad du gik glip af:

Første

klasse i toget er ikke bare dejligt, men efterhånden også, orkestermedlemmernes fremskredne aldre taget i betragtning, en absolut nødvendighed. Optur. Derfor var der da heller ikke langt fra opstemthed til oprør, da vores steward, Michael, fortalte, at deres kaffemaskine var brudt sammen og de først fik en ny i Fredericia. Nedtur. Som rejseansvarlig måtte Jesper gøre brug af sine indflydelser og store talegaver, og det lykkedes ham at skaffe noget nød-kaffe. Optur. Ved Snoghøj holdt vi så stille i en halv time pga. tilfrosset skiftespor i sporskiftet. (Eller var det tilfrosset sporskifte i skiftesporet??). Nedtur. "Jeg går lige ud og taler med lokomotivføreren", sagde Jesper, "jeg kender LIGE en genvej over Kolding". Optur. Men, desværre. Lokomotivføreren var ikke "strækningskendt", så vi kunne ikke gøre andet end at vente. Nedtur. Fredericia og frisk kaffe. Optur.

Og pludselig var vi i KBH. Togtur.

Der blev vi hjerteligt modtaget af Lars E. og efter 3 franske hot dogs, 2 burgere og 5 tisseture, var vi klar til at begive os ud i den pulserende storby.

Hold da kæft, KBH. er en kold by. Minus 6 grader og en kold vind. Nå, men som man siger, uanset regn, sne eller slud, kvintetten kommer altid ud.

Vi stred os ned ad strøget mod Museum Erotica og efter at have formummet os bag elefanthuer og delt kontanter rundt så det ikke senere hen kunne blive brugt mod os ved at fremgå på en Dankort-opgørelse, var vi klar. Kr. 69,- pr. mand og værsågod.

Det startede stille og roligt med gamle malerier, Kama Sutra osv. Derefter bla. prostitution i Kbh og sex i rockmusik. (Her var jo endelig noget vi i KK kunne nikke genkendende til. Se også retsudskrift fra Århus Byret, 9 maj, 1992). Så var det en udstilling af diverse kon- og femidomer (latex OG dyretarm), dildoer (dildi??) og forskellige låsemekanismer til montering.

Til sidst 20 skærme med film af forskellig lødighed og endelig bag et forhæng "The Hardcore Room". Er man til dyr (læs: alle) eller "tisse-lave" film, er det her det foregår. Rylle og Jørgen løb strax skrigende bort og måtte stå 20 minutter i kulden og vente på resten af flokken. Som et anonymt kvintetmedlem sagde da han, endelig kom (ud): "Nu kunne jeg godt bruge en cigaret".

Videre ad det store strøg og ned til "Long John" i Købmagergade for at høre "frokost-jazz". Ikke særlig velspillet, men hyggeligt. 7 store fad og "hyggometeret" var på vej op.

Ud i kulden igen og ned til Hviids Vinstue, hvor vi blev betjent af eks-bokseren, Jørgen Gamle Hansen. Her underholdt Niels med sjove dissekerings-anekdoter fra sin næsten-læge-tid og det sammen med 7 store fad, gjorde kvintetten klar til den store Metro-tur. Efter lige en kort tur i Magasin, som jo har sin egen Metro ned- og opgang, var det bare at stille sig på perronen og vente. Og med opførsel som et glubsk ulvekobbel omkring et ådsel lykkedes det os at komme til at sidde næsten forrest i det førerløse tog. Kæmpe oplevelse for sådan nogle provinsbønder som os.

Så hed det Virum og indkvartering i million-villaen. Vi fandt, næsten uden bøvl , en soveplads hver, fik sagt farvel til Mette, som så venligt havde sørget for ild i pejsen, chips, øl og forvarmning af ovn, og festen kunne begynde. Middagen, som i år var en retro-middag (hvad fanden lavede en rodfrugts-salat i DEN sammenhæng???), bestod af rejecocktail, højreb og hjemmelavet pæretærte med krem. Dertil den dejlige vin Ad Lib, øl og konjak. Stor applaus til kokken(e).

Da den sidste bid var gledet ned, blev det besluttet (5 stemmer mod 2) at afholde en spontangeneralforsamling med den uopdukkede OLE som overordnet emne. Hvad skal der ske med ham, hvad er konsekvensen (straffen om man vil) for på denne måde at negligere kvintetten? Gult kort? Rødt kort? Forslagene var mange (og, på visse punkter, ret opfindsomme), og da det kom frem, at han søndag skulle til kæresten’s bror’s fødselsdag’s fes’t, opstod der nærmest tumultagtige tilstande omkring bordet. For at gøre en rigtig lang historie kort, blev udgangen på diskussionen (med stemmerne 6 mod 1) at OLE skal køre til samtlige jobs fra nu af og, at han får det gule kort for at fornægte os til fordel for kæresten. (KLEO). Tilbage til alkohol og fri diskussion, hvor vi, som sædvanligt, kom vidt omkring.

Nu nærmede klokken sig hastigt 24.00 og værten opfordrede til besøg på sin badebro (tinglyst), som ligger ned til Furesøen. Det gjorde vi så (4 mod 3) og fik en naturoplevelse af rang. Det var koldt men klart og pga. sneen kunne man se vidt omkring.

Søen så tilfrosset ud og Jørgen sprang frimodigt ud på isen. Det gik fint. Så tog også Basse (eller var det Bamse?) mod til sig og fulgte efter. Det gik stadig fint. Men da også Bamse (eller var det Basse) tilsluttede sig, begyndte det at knage og brage og vims-vims-barbadims var alle 3 igen i sikkerhed på broen. (Tinglyst). Tilbage til villaen og pejsen. Mere øl og bramfri snak og så i seng.

Godmorgen klokken 09.00, morgenmad, piller og afsted til Århus. Mætte af mad, sprit, indtryk og Museum Erotica.

Et skønt og veltilrettelagt arrangement som fortjener gentagelse næste år.